Hos Jans Auto Hobro.

Er vi autoriseret Mitsubishi forhandler og serviceværksted. Derudover er vi medlem af Autopartner værkstedskæden. Vi reparerer og servicerer alle bilmærker.
På vores hjemmeside finder du vores udvalg af biler vi har til salg i øjeblikket, samt alle relevante kontakt oplysninger.

Vi er Mitsubishi forhandler og står klar til at give en prøvetur.




Jan`s Auto har fået ny bilsælger med 25 års erfaring

Brian Rasmussen er 57 år, gift og har 2 piger og 5 børnebørn. Han bor i Halvrimmen ved Brovst og kender Mariagerfjord området via familie i Arden og Hørby.

Han startede med at uddanne sig til mekaniker på et lille landværksted, hvor de reparerede alt der havde hjul og en motor. Brian Rasmussen skiftede efter endt mekanikeruddannelse til bilsalg.  Salg af Mitsubishi ved Aalborg Autocenter - Mitsubishi Nørre Sundby blev næste stop, hvor det blev til 25 års virke, før Brian Rasmussen søgte nye udfordringer hos NO Jensen. Efter 3 år med Hyundai, Mazda og Suzuki kom skiftet til Jan’s Auto i Hobro pr. 1 april 2018.

Brian Rasmussen har gennem mange år været indenfor bilverdenen og hans indstilling bygger på at kunder skal have tillid til ham og til den bil de køber. Adspurgt hvad en god bilhandel er svaret klart.

- En god bilhandel er når Kunder og vi er tilfredse med handlen. Det er vigtigt at det er den rigtige bil vi sælger til kunden, og vi får altid en go snak om hvilken bil kunden har brug for. Behovet hos kunden skal passe til bilens størrelse.

Brian Rasmussen beslutning om at komme til Jan’s Auto i Hobro bunder i en stor mangeårig glæde ved at sælge Mitsubishi biler. Med 25 års erfaring indenfor det japanske mærke, har Brian Rasmussen set masser af trends og biludvikling gennem tiden.

  • Mitsubishi biler har altid været på forkant med ny teknologi og udvikling indenfor bilindustrien. Jeg glæder mig til de kommende år med Mitsubishi her hos Jan’s Auto, for der kommer mange nye ting som el – og brint teknologi og nye Mitsubishi modeller.

Indehaver Morten Estvad Hvid har med Brian Rasmussen på holdet en bilmand med mange års erfaring indenfor branchen.

-Med 25 års erfaring indenfor Mitsubishi og bilsalg får vores kunder en kompetent rådgiver, der kan hjælpe vores mange kunder med at blive godt kørende. – Udtaler Morten Estvad Hvid og fortsætter – Vi har lavet nyt kontor og showroom her hos Jan’s Auto og vi forventer et øget bilsalg de kommende år. Specielt med Brians store Mitsubishi erfaring, som kommer vores kunder til gavn i det daglige.

Jan’s Auto har adresse på Lupinvej 17 i Hobro. Se mere på www.jans-auto.dk

 

Brian Rasmussen glæder sig til at møde de mange gode kunder i Hobro hos Jan’s Auto

Udviklet af Søgemedier A/S   |   Cookiepolitik  |  Ankenævn for biler

Følg os her   Alternate Text